Afsnit 169: Steven Spielberg Podcast 12 - Indiana Jones and the Last Crusade Part II

Filmpodcast For Folket - A podcast by Filmpodcast For Folket

Categories:


Eventyret fortsætter, for vi har endnu ikke fået fingrene i det sagnomspundne krus, som alle fra Sean Connery som Kong Arthur til Sean Connery som Henry Jones Sr. og mange andre har brugt det meste af deres liv på at lede efter. Som altid er fortællingen om Den Hellige Gral, uanset om den er fortalt af Monty Python eller Dan Brown, mere af symbolsk karakter, og her er fokus rettet mod indre oplysning, klarhed over egen identitet og først og fremmest det stærke, familiære bånd mellem far og søn, som har været udfordret af disse stædige mænds livslange besættelse, der endeligt testes, når de står ansigt til ansigt med målet for deres besættelse. Tør de tage springet fra løvens hoved og finde ind til hinanden igen, til en snak der måske er dybere og mere indholdsrig end den milkshake Junior drak senest de talte sammen?



Hvis det lyder som lidt en stor analytisk mundfuld så læg roligt den frygt på hylden. For Indiana Jones serien er underholdning før noget andet, og den del af Last Crusade som vi står tilbage med i anden del af podcasten byder på action, underholdning og fed musik for alle pengene.



Indy, Elsa og Brody har nu, efter en tur i de venitianske katakomber, både udgangspunktet for deres videre skattejagt og det er bare at følge dagbogen til Gralens gemmested. Henry Jones Sr er dog stadigvæk i klørene på nazisterne og da Kazim afslører hvor farmand bliver holdt fanget er Indy nødt til at vælge. Indy og Elsa tager til Castle Brunwald på den østrigske grænse for at redde Jones Sr og Brody bliver sendt til Alexandretta så han og Sallah kan finde Gralen. Hvad kunne dog gå galt?



Den sidste del af filmen er fyldt med ikonisk scener som vi har glædet os meget til at snakke om. Der er både Mickey Mouse elskende butlere, billetinddragelse i luftskibe, kamelkompensation for tabte biler, potentielt kontroversielle seksuelle relationer på tværs af generationer og meget mere.



Vi drikker alle tre af Steven Spielberg bægeret og nu må vi se om vi har “choosen wisely”.



Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.