Podcast 163 (Den om Matt Groening...)

Filmnørdens Hjørne - A podcast by Filmnørdens Hjørne

Categories:

I anledning af premieren på Matt Groenings nye tv-serie Disenchanted, afholdt Hjørnet en Matt Groening-aften i tegneseriebutikken Faraos Cigarer i København, hvor vi og en håndfuld særligt inviterede gæster hyggede og så de tre første afsnit.

Vi slæbte vores studie med og optog hele affæren, så den hyggelige aften blev til første del af Podcast 163. Anden del er optaget nogle dage efter, hvor Casper og Jannik fik set hele første sæson færdig for at kunne anmelde den ordentligt.

Matt Groening har groft sagt aldrig produceret noget, der ikke er blevet et kæmpe hit. I første omgang tegnede han tegneserien Life in Hell, og selvom du måske ikke kender den, var det hans første store succes, med udgivelser i over 250 aviser verden over.

De fleste kender ham nok stadig bedst for The Simpsons, der ikke bare er hans største succes, men en af de største tv-succeser i verdenhistorien. Den fulgte han op med Futurama, der ikke ramte lige så bred en målgruppe som The Simpsons, men som indenfor sin sci-fi-niche blev et endnu større hit end The Simpsons.

Nu er tiden så kommet til at Groening kaster sig over fantasy-genren i Disenchanted. Om det er lykkedes ham at banke en fjerde kæmpesucces sammen, kan du høre meget mere om i episoden, ligesom du kan høre mere om, hvad det er der gør hans serier så pokkers gode. Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen,
Casper & Jannik

Visit the podcast's native language site