Podcast 144 (Den MED Hans Zimmer...)

Filmnørdens Hjørne - A podcast by Filmnørdens Hjørne

Categories:

Hans Zimmer har næsten egenhændigt skabt ikke bare et, men flere paradigmeskifte indenfor filmmusik. Han er på fornavn med Ridley, Chris, Ron og et virvar af andre af tidens bedste instruktører. Han har genopfundet sig selv igen og igen. Han er kort sagt en af verdens største filmkomponister nogensinde - en levende legende.

Først nu kan hans karriere dog siges at have toppet, for nu er han også blevet interviewet af Filmnørdens Hjørne. En kold decemberdag ringede Hans således til os, for at snakke om hans arbejde som opvarmning til den koncert, han kommer og spiller i Forum i København d. 22. maj.

Sådan et interview skal behandles med den slags kyndige respekt, som kun de mest vidende og entusiastiske filmnørder kan yde. Derfor var der ingen tvivl om, at vi skulle have Tonemaster of the Universe (TM) Peter Albrechtsen med i denne podcast, for vi kender ganske enkelt ingen, der kan sige klogere ting om Zimmer og hans musik.

Casper og Peter bruger altså Zimmer-interviewet som en ret god undskyldning for at gå i dybden med Zimmers musik og snakke sig lidt længere rundt i filmmusikkens verden. Vi har delt interviewet op i ti godbidder, som vi afspiller og efterfølgende diskuterer. Og så spiller vi naturligvis også lidt musik. Rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen,
Casper, Peter og Hans

Visit the podcast's native language site