40 I Fremtidens unge er vores klimahåb

Jeg har fået lov at dele nogle uddrag fra podcasten Hverdagens Klimahelte med Lene Outzen Foghsgaard og hendes gæst Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder. På baggrund af interviews med både Jan Vejnaa Hansen og Anne Skare Nielsen har jeg gjort mig nogle tanker om at sætte børn i verden. Kan man være det bekendt? Tør vi tro på fremtiden? Denne her episode er i den optimistiske ende. Når vi nu HAR valgt at få børn - hvordan kan vi så klæde dem på til at være med til at skabe den bedste verden?

Om Podcasten

Hvad gør jeg, når manden i mit liv ikke vil have flere børn, og æggeuret er faretruende tæt på at ringe, selvom jeg kun lige er fyldt 30? Jeg bliver solomor. Og han bliver bonusfar. Jeg podcaster mig igennem de svære beslutninger, store følelser og heldigvis mange glæder. Foreløbig direkte fra fertilitetsbehandlingen - og siden forhåbentlig fra graviditet og livet som solomor og soloselvstændig. Jeg søger også råd og vejledning hos eksperter og kvinder, der har gået vejen før mig.