36 I Katrine Bruun er selvstændig og alenemor

Kan man godt både være soloselvstændig og solomor? Jeg har ledt efter andre, der var i samme situation og haft virkelig svært ved at finde dem. Men Katrine Bruun er den slags powerkvinde. Hun er alenemor til sin datter, hvis far bor i udlandet, og så er hun fuldtidsselvstændig. Det har hun dog ikke altid været. Tidligere var hun kontoransat, men savnede tid med sin datter og var træt af altid at være den sidste, der hentede i institutionen. I denne episode fortæller hun, hvordan hun selv har gjort for at skabe sig et fleksibelt arbejdsliv. Og hun giver gode råd til dig, der gerne vil gøre hende kunsten efter. Hun har også skevet bogen ”SÅDAN BLIVER DU SOLOSELVSTÆNDIG”, som du kan finde endnu flere råd i.

Om Podcasten

Hvad gør jeg, når manden i mit liv ikke vil have flere børn, og æggeuret er faretruende tæt på at ringe, selvom jeg kun lige er fyldt 30? Jeg bliver solomor. Og han bliver bonusfar. Jeg podcaster mig igennem de svære beslutninger, store følelser og heldigvis mange glæder. Foreløbig direkte fra fertilitetsbehandlingen - og siden forhåbentlig fra graviditet og livet som solomor og soloselvstændig. Jeg søger også råd og vejledning hos eksperter og kvinder, der har gået vejen før mig.