#12 Q&A om detox, mad som beroligende middel og sukkerafhængighed

I denne episode har jeg samlet tre af de spørgsmål, som jeg rigtig tit oplever der bliver stillet spørgsmålstegn ved i sundhedsdebatten. For kan detox være den gyldne vej til øget sundhed, hvorfor søger mange mad når de har brug for ro og findes sukkerafhængighed egentlig? De tre spørgsmål forsøger jeg at svare på i denne podcast, hvor jeg for første gang siden episode et sidder alene ved mikrofonen - noget som jeg også leder mig til at tale om de usynlige forventningers pres. Der ingen overbevisende evidens er for brugen af detox diæter til vægtregulering eller fjernelse af toksiner (1).En konsekvens ved detox kure kan i værste tilfælde medføre tab af muskelmasse, da kroppen ikke vil opnå tilstrækkelig med energi og protein på en så lavkalorieholdig og proteinfattig diæt som en detox kur er (2). Ved forsøg på rotter viste rotter med konstant eksponering af sukker ingen tegn på afhængighedsskabende adfærd (3). Ligeledes har flere flere forskingsforsøg på mennesker konkluderet at der ikke er evidens for sukkerafhængighed hos mennesker (3-5).Det vi kan føle os afhængige af er en såkaldt adfærdsafhængighed (5). Kilder:1. Klein A. V & Kiat H (2014) Detox diets for toxin elimination and weight management: a critical review of the evidence.2. Gordon M.M et al (2008) Effects of dietary protein on the composition of weight loss in post-menopausal women 3. Westwater, ML, Fletcher, PC & Ziauddeen, H (2016) Sugar addiction: the state of the science. 4. Benton D (2010) The plausibility of sugar addiction and its role in obesity and eating disorders.5. Hebebrand J, Albayrak Ö, Adan R, et al (2014) "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior.

Om Podcasten

Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror vi burde. Lyt med, og få ro på din indre burde-mager, og du kan jo passende starte med at spørge dig selv, hvad dit forhold til ordet burde er?Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.