”Han står med den plastikflaske, han vil misbruge mig med”

Laura drømmer, at hun bliver holdt fanget af en modbydelig mand, der vil overfalde hende seksuelt med en flaske. Mareridt som dette er langtfra enestående for Laura, som hver uge må igennem uhyggelige handlingsforløb, mens hun sover. I sit vågenliv har hun det godt, så hvad kan de voldsomme drømme være et udtryk for? Og har de seksuelle krænkelser i drømmen noget med hendes vågenliv at gøre? Det undersøger drømmeekspert Michael Rohde og journalist Cecilie Sønderstrup, som i dagens afsnit af Drømmespejlet også ser nærmere på, hvad forfølgelsesdrømme kan betyde. Et canadisk studie viser nemlig, at det er de drømme, vi husker bedst. Hvad skal vi holde øje med, når vi bliver forfulgt i vores drømme? Og kan vi lære noget af dem - eller det - der forfølger os? Værter og tilrettelæggere: Michael Rohde og Cecilie Sønderstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Har du prøvet at vågne op fra en drøm og tænke, at den måske har en betydning? Det har langt de fleste drømme, og nu har du chancen for at finde ud af, hvad dine drømme handler om. Forsker i drømme og ubevidst intelligens, Michael Rohde, tolker lytternes drømme og er vært sammen med journalist Cecilie Sønderstrup. Få også indblik i den nyeste forskning, nyheder fra drømmenes verden og et kig i brevkassen, som alle kan skrive til.