Pengene fosser ud af statskassen - Et år med Corona

Ganske vist fosser pengene ud af statskassen, men det er ikke så slemt endda, siger professor i økonomi Michael Svarer i denne podcast. Bliv opdateret på den økonomiske situation i Danmark efter et år med nedlukninger, hjælpepakker og genåbning. Og hør professor i økonomi Torben M. Andersen fortælle historien om tre Aarhus BSS-økonomer, der blev bedt om at rådgive Folketinget om en økonomisk situation, som ingen havde oplevet før.

Om Podcasten

Aarhus BSS er det erhvervs- og samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, og i Aarhus BSS Podcast giver forskere fra de seks institutter dig et indblik i den seneste forskning inden for et emne. Klart, overskueligt og enkelt. Aarhus BSS Podcast henvender sig til travle mennesker med interesse for erhvervs- og samfundsforhold, og som gerne vil have viden på farten.