Slagmark - En Israelsk soldats bekendelser

Slagmark - En israelsk soldats bekendelser.I denne time taler vi med skuespilleren Jacque Lauritsen om hans seneste forestilling `Slagmark´, der spiller i Teater FÅR302 4.-20. APRIL 2024. Slagmark er en både barsk og rørende reportage, dramatiseret efter en delvist selvbiografisk roman af den kontroversielle israelske forfatter Yizhar Smilanksy.Vi kender ham fra alle krige i verdenshistorien. Den unge idealistiske soldat, hvis samvittighed stadig bliver mørkere for hver menneskelig ordre han sættes til at udføre. Her befinder vi os i 1948, kort efter oprettelsen af staten Israel. En jødisk kommandoenhed sendes ud for at indtage en palæstinensisk landsby og deportere beboerne. Soldaterne jubler, men én af dem martres af angrebets brutalitet og må konstatere, at hans folk er ved at gøre mod andre, præcis hvad andre gennem tiden har gjort mod dem. Mange år efter kan soldaten stadig ikke slippe sin oplevelse, og hudløst genoplever han den skæbnesvangre dag med dens brogede persongalleri af tvivlsomme venner og forsvarsløse fjender. Måske for at forstå, måske for at anklage eller måske endda for at tilgive. Men er dét overhovedet muligt?Gæster:Jacque LauritsenVærter: Mohamed Ali Osman Redaktør: Omar AlkhatibTilrettelægger: Sara El-Khatib

Om Podcasten

Bismillah! Hver mandag fører Mohamed Ali og Elias dig igennem rejsen som troende muslim i Danmark og de samtaler, der fylder i muslimske miljøer med værter, gæsteværter, panel og gæster. Emner om alt fra troen på Allah, livet med Quran og profetiske fortællinger til halal-restauranter, ægteskab, politiske ståsteder og rentefrie huslån. Det er programmet, der breder en palette ud af muslimske principper og dilemmaer. Velkommen til ”Det, Muslimer Taler Om”. Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til [email protected].