26: Pludselig står det klart: Vi lever vores drømmeliv

Man tænker sjældent over det. Men man rykker sig hele tiden en lille smule. Små skridt på alle plan: Personligt, som par og i sit arbejdsliv. Vi er tilbage på Bali. Og dét fik os til at tænke over, hvor langt vi har rykket os, siden sidst vi var her for to år siden. Dengang havde vi  for nylig kastet os ud i livsstilen som digitale nomader. Vi vidste, at vi gerne ville skabe en levevej uafhængigt af tid og sted, men vi vidste slet ikke helt hvordan.I dag er situationen en helt anden. Vores mål er nået! Vi lever  det liv, som vi kun turde drømme om for 2,5 år tilbage.  Det har vi gjort længe. Det er bare først gået op for os nu. Afsnittet er optaget marts 2022 i Canggu på Bali i Indonesien.Podcasten præsenteres af Maja Grønholdt Jensen og Stefan Bech Landgreve. 

Om Podcasten

Er livet som digital nomade lykken? Det Gode Liv giver et ærligt indblik i, hvordan det er at tage en stor chance i livet for at forfølge en drøm om at rejse på fuldtid. Det Gode Liv præsenteres af kæresteparret Maja og Stefan, der deler deres op- og nedture, mens de jagter drømmen om at leve som digitale nomader. De har sagt deres “voksenjobs” op, pakket lejligheden i kasser og satset hele opsparingen på at skabe sig en hverdag, hvor de arbejder digitalt uafhængigt af tid og sted. En hverdag uden fast bopæl eller fast indtægt, men forhåbentlig en hverdag fyldt med frihed og oplevelser. Løbende deler de også ud af tips til dig, der også drømmer om at tage arbejdet med jorden rundt. Podcasten præsenteres af Maja Grønholdt og Stefan Landgreve.