Påskespecial: Postkort greatest

"Det Femte Verdenshjørnes påskeudgave er en særudgave. Vi bruger hele udsendelsen på vores faste ugentlige format - “Ugens postkort” eller “Ugens røverhistorie” hvor vi hver uge bringer en selvvalgt historie fra en person, som har tilbragt en del tid i udlandet. Hele udsendelsen er denne gang bygget op om forskellige lydmæssige postkort fra folk, der har rejst eller arbejdet en del i udlandet. Blandt andet fortæller Rasmus Tantholdt om de danske soldater i Afghanistan, Stine Kromann Dragsted om dengang hun troede hun havde ebola og vært Peter Keldorff fortæller selv om migranter, som rejser på toppen af toget “bæstet” i Mexico, i et håb om at komme ind i USA. Udover det har vi en række andre fortællinger fra blandt andet Simi Jahn, Tue Blædel og Jakob Illeborg.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Kom helt tæt på menneskerne, der er involveret i de vigtigste, vildeste og sjoveste historier fra alle verdenshjørner og fjerneste afkroge af vores klode. Fra det storpolitiske præsidentskifte i USA over narkoproducenters forretningsstrategier i Afghanistan til historier om, hvorfor traditionel popmusik er blevet et politisk våben i Polen. Vært Peter Keldorff, der har arbejdet som udenrigsjournalist og udsendt korrespondent i 12 år, er guiden, der hver uge bringer dig helt tæt på de mennesker, der oplever verdens konflikter og tendenser i en virkelighed fjernt fra vores.