#79 - Sjælens alkymi med Anders Vogt: Den gule fase og myten om Psyche og Eros

I dette afsnit af Den Forbudte Skole taler jeg med psykoterapeut, drømme connaisseur og moderne alkymist Anders Vogt. Anders og jeg er igang med at undersøge og udfolde den alkymistiske transformationsproces. Alkymisternes sprog, og transformationsforståelse er noget der fangede bl.a. Carl Jung og James Hillman, og alkymisternes obskure sprog og tegninger kan lære os noget vigtigst om vores sjælelige virkelighed og dens processer. De forrige 2 samtaler talte vi om den sorte og hvide fase. I den sorte fase starter processen, mørket rammer, livet er uoverskueligt, det kan føles som om at der ikke er nogen vej ud, alt er tungt, depression, angst mv. Kan findes her. Den hvide fase er et gennembrud i processen, pludselig ser man lyset, man får indsigt i problematikken, mørket og tyngden lysner og letter, pludselig forstår man, pludselig klinger verden klart. Her opleves høje, lyse og klare tilstande, de kan dog være utrolig frakoblede fra hverdagens, naturens og det egentlige livs problematikker, bekymringer og ens egne skygger. Vi er nu nået til den gule fase, til processens tilsyneladende forfald. Her begynder indsigterne og klarheden at bliver forstyret af mørkt materiale. Ligesom hvidt papir, hvide tænder, hvid sne, fløde, hvidt tøj mv., så begynder tiden og livet at indhente det hvide, det mørke begynder at plette det hvide, det gulnes. I processen kan dette føles som et problem - “jeg var jo lige så let, fuld af indsigt og klarhed, jeg svævede i månens skær”. Dette er dog rejsen tilbage til livet, hverdagen og naturen, tilbage til skyggerne, men nu med ny indsigt og nye øjne der har erfaret indsigten. Dette er integrationen af terapien, den psykedeliske oplevelse el. lign., det er kropsliggørelsen af den indtil nu åndelige og luftige indsigt, men skyggerne slipper vi ikke længere for, nu begynder integrationen og dermed erkendelsen og håndteringen af skyggerne i livet. Vi forblænder dem ikke længere blot med lys. Vi slutter samtalen af med myten om Psyche og Eros, myten præsenteres sammen med en udfoldelse af de mulige tematikker, symbolikker og de psykologiske betydninger af myten. Er du interesseret i Anders arbejde eller et terapeutisk forløb, så hop ind på Hjemmeside; https://www.vogt.dk/ Facebook; https://www.facebook.com/PsykoterapeutAndersVogt Jeg tilbyder livs- , meditations - og psykedelisk integrationscoaching, kontakt mig for en uforpligtende samtale på: https://www.denforbudteskole.dk Har du lyst til at støtte Den Forbudte Skole, så kan du hoppe ind på Patreon.com/Denforbudteskole , og donere et beløb. Kan du lide det du hører på Den forbudte skole, så del endelig med dine venner, like vores instagram og smid en 5-stjerne rating på iTunes, tak! Instagram : https://www.instagram.com/denforbudteskole/ Facebook : https://www.facebook.com/pages/category/Podcast/Den-forbudte-skole-105915281248664/ --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/denforbudteskole/message

Om Podcasten

Jeg startede podcasten fordi jeg var nysgerrig på hvordan jeg kunne håndtere mit liv og min personlige meningskrise. Jeg så at det ikke kun var mig der oplevede den krise. Meningskrisen handlede ikke bare om mig. Vi ser den i stigningen i psykiske lidelser, brugen af psykofarmaka, ødelæggelsen af biosfæren og naturen, derudover er der den politiske el. Sociale splittelse. I podcasten taler vi om meditation, terapi, psykologi, psykedelisk terapi, spiritualitet, filosofi og meget andet, for at bidrage til, at vi som enkeltmennesker selv kan tage ejerskab over meningskrisen i vores eget liv.