The Breakfast Club

Ikke siden Jar Jar Binks i "The Phantom Menace" har en person i en film fået en podcaster så meget op i det røde felt i De Gnavne Filmnørders podcast. Vi har set 80er-filmen "The Breakfast Club", som mange husker med glæde. Det gør 50 % af DGFN også. Den anden halvdel af os havde enkelte små problemer med især en af personerne i filmen. Om det var Molly Ringwald, Judd Nelson eller Paul Gleason: ja, det bliver åbenlyst meget hurtigt i vores podcast. Forvent at lytte til brok, arrighed, surhed, ærgrelser og ikke mindst en lillebitte smule had, efterfuldt af et svagt glimt af lys og håb for enden af tunnellen, i vores snak om "The Breakfast Club". God fornøjelse.

Om Podcasten

Hver 14 dag graver De gnavne filmnørder sig dybt ned i film-rodebunken og finder alle de film frem du lykkeligt har glemt. Der vil være en del dårlige film imellem, men mon ikke også vi finder et par glemte perler. Så slut dig til Morten, Niels, Kristoffer & Marianne når de kaster om sig med store mængder af nørdede filmtrivia og dårlige citater.