Episode 6: På vej mod et algoritmisk sundhedsvæsen

I denne episode handler det om computationelle metoder i sundhedsvæsenet. Vi besøger en forsker, der har arbejdet med computationelle metoder i over 30 år - nemlig Søren Brunak, som forsker i systembiologi og komplekse sygdomsbilleder. Vi skal også møde Jonas Moll fra Vital Beats, et nystartet it-firma, der laver software som beslutningsstøtte til hjertelæger med udgangspunkt i data fra pacemakere.

Om Podcasten

Computationel thinking - at tænke med maskiner er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse. Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive kompetencer, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene. Du kan finde podcast-serien på vores hjemmeside www-it-vest.dk . Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB, i samarbejde med It-vest.