Claus & rødderne: Quinoaen med Christian Bugge Henriksen

Claus & rødderne #4 Hvordan får vi genforenet os med de fødevaresystemer, vi er så afhængige af? Og hvilken rolle spiller quinoaen i fremtidens landbrug? I denne samtale har quinoaen hovedrollen, når lektor i afgrødevidenskab Christian Bugge Henriksen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger det lille frø, der i årtusinder har været en hjørnesten i det sydamerikanske køkken, men som indtil for få år siden var ukendt i Danmark. Sammen ser de nærmere på, hvorfor quinoaen nu bliver udråbt som fremtidens klimavenlige superfood. ’Claus & rødderne’ er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst forskning i fremtidens jordbrug. Samtalen er optaget til Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Om Podcasten

Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.