Bloom 2021: Den inderste kerne

De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i sine studier af trykbølger fra jordskælv beviste hun, at forskningen indtil videre havde taget fejl: Jordens kerne er ikke todelt, men tredelt.    Inge Lehmann revolutionerede dermed forståelsen af klodens kerne. Forfatter Lotte Kaa Andersens har skrevet bogen ’Den inderste kerne’ om Inge Lehmann og kaster i samtale med kulturjournalist Elisabeth Skou Pedersen nyt lys over den videnskabelige verdensstjerne. Samtalen er fra sidste års Bloom festival.

Om Podcasten

Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.