Jesper Nohrstedt (Dusin) om at genfinde intimitet og kærlighed i parforholdet
Bare Sex - A podcast by 24syv
Categories:
"Lige nu er du mere som en roomie for mig, end som en kæreste", siger hun til ham. Jesper bliver med ét stille. En knude begynder at vokse i hans bryst, for han ved, at det hans kæreste siger er sandt. De har nemlig hverken været på date, haft sex eller på nogen som helst måde dyrket forholdet det sidste lange stykke tid. Hvordan har det kunne ske? Og hvordan finder de tilbage til hinanden? Netop dét snakker vi om i dag, for vi har besøg af Jesper som er aktuel i bandet Dusin. Vi taler om at føle sig så sikker i sit forhold, at man kan glemme, at selv de sikreste relationer kræver arbejde. Vi taler om at gå længere perioder uden den store lyst til sex - både som single og i forhold. Og så snakker vi om at blive bedre til at snakke med sine venner om sex og kærlighed, især når der er knas på linjen, og ikke kun når det går ekstra godt. Til sidst åbner vi som altid op for brevkassen. Velkommen til Bare Sex. Medvirkende: Jesper Nohrstedt, artist i bandet DusinVærter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager Tilrettelægger: Amalie Søderberg Klipper: Amalie Søderberg Programansvarlig: Anders Christiansen