#62 Fysisk handicap kontra usynlig diagnose

Autisme med hjertet - A podcast by Stine Jusjong Bøgsted - Wednesdays

Categories:

Er græsset grønnere på den anden side, hvis andre kunne se ens barns udfordringer? Jeg har besøg af Kis som er mor til sin voksne datter med knogleskørhed, som sidder i elkørestol og som samtidig ser lidt anderledes ud. Vi taler om forskellen på at have et barn med fysisk handicap kontra en usynlig diagnose, som bl.a autisme er. Er livet mon nemmere som familie, hvis det er tydeligt at ens barn er udfordret? Denne snak har sit udspring fra at jeg selv flere gange har stået med min søn, som har fået nedsmeltninger i det offentlige rum og kaldt mig grimme ting eller sparket til en sten, plankeværk eller lign. og jeg har tænkt, hvis bare man kunne se det på ham, så andre kunne se, at det ikke handler om dårlig opdragelse, men om at han er max presset. Bliver der taget flere hensyn, når man kan se et fysisk handicap frem for en usynlig diagnose? Det deler Kis sine erfaringer omkring. Min påstand er at rumligeheden og forståelsen er større ved et fysisk handicap, men er det nu også sådan?  Du får nye måder at tænke om dit barns diagnose eller fysisk handicap, så du får nemmere ved at stå i svære situationer, hvor du måske kommer til at sammenligne dit familieliv med andres. Du kan læse mere om Kis og hendes arbejde i Det unikke barn, hvor hun hjælper forældre med børn med fysiske handicap til bedre trivsel.  Læs mere her www.familierådgivningmedhjertet.dk om mit arbejde til at få færre nedsmeltninger og større trivsel i familien med et barn med autisme eller tegn på autisme. Læs også artiklen fra AutismePlusfar som oprindeligt brugte begrebet ‘Her kommer Obama’.

Visit the podcast's native language site