Episode 176 - Concord: Det største flop i PlayStations historie!
Arkaden - A podcast by Arkaden
Concord er et historisk flop! PlayStations nyeste game-as-a-service-satsning, Concord, bliver lukket ned mindre end en måned efter udgivelsen. Det er et historisk stort flop for Sony. Spillet har været 8 år undervejs og har ifølge IGN kun solgt 25.000 eksemplarer. Er det her den tidligere PlayStation-chef Jim Ryans endelige arv? Manden, der satsede alt på game-as-a-service-genren. Hvilke konsekvenser får dette for PlayStation, og hvor lang tid tager det, før Sony retter skibet op igen? Hør vores diskussion senere i episoden. Vi snakker også om, at Bungie har fyret deres Marathon-instruktør for upassende adfærd, at et billede af den kommende PS5 Pro er lækket, og at Xbox-chef Phil Spencer har sagt nej til eksklusivitetsaftaler på store succesfulde titler. Blandt andet afviste han Guitar Hero og Destiny, fordi han ikke troede på det. Og hey! Så kan du også høre vores tanker om Call of Duty Black Ops 6-betaen. I denne uge taler vi om: - Concord lukker ned 2 uger efter udgivelse - Bungie har fyret Marathon-instruktør grundet upassende opførsel - Rygte: Black Myth Wukong er en hemmelig PS5-eksklusiv - Until Dawn Remake-studie står til fyringsrunde allerede inden udgivelsen - PS5 Pro-design lækket - Games Denmark og Dansk Erhverv indgår stærkt samarbejde - Phil Spencer sagde nej til eksklusivitetsaftale på Destiny - Suicide Squad-udvikler ville ønske, Xbox Series S ikke eksisterede - Star Wars Outlaws-spillere mister save-files - Italiensk soulslike kommer ikke til Xbox grundet certificeringsproblemer - Remedy og Annapurna indgår samarbejde! Alan Wake-film og -serier på vej I denne episode medvirker Nicolaj Jyde, Daniel Møgelhøj, Daniel Kaae og Morten Urup. Tusind tak, fordi du lytter med.