Episode 160 - Xbox står til sindssygt comeback!

Arkaden - A podcast by Arkaden

Xbox trodser dårligt salg af hardware og skovler penge ind. Derudover har de et sindssygt line-up af spiludgivelser. Spørgsmålet er derfor, om 2024 alligevel ender med at blive Xbox store comeback? Microsofts seneste regnskab viser, at Xbox tjener kassen på at have deres spil på andre platforme. Faktisk har de hele 7 titler på PlayStations top-25 liste over de mest solgte spil; Altså finansierer PlayStation Xbox’ succes. Fallout-feberen raser også stadig, og Todd Howard fra Bethesda har teased hele 2 uannoncerede Fallout-spil. Men hvad er det, og hvem laver dem? Derudover teaser Xbox et “post show” til deres Summer Showcase, som har fokus på det næste Call of Duty, der foregår under Golfkrigen, og så bliver Gears of War 6 angiveligt også annonceret til Xbox Summer Showcase. Sidst men ikke mindst, så annoncerer vi også, at vi i Arkaden starter en helt ny Arkaden-podcast med Nicolaj Jyde og Morten Urup. En podcast, som går under arbejdstitlen “Arkaden+”, og som kommer eksklusivt ud til de personer der støtter os på 10er.dk og MobilePay. I denne episode diskuterer vi blandt andet: - Salg af Xbox-hardware daler - Game Pass i vild vækst takket være Activision Blizzard! - Blizzcon 2024 er aflyst - Xbox Summer Showcase 9 juni, med hemmeligt “post show”! - Xbox annoncerer angiveligt snart Gears of War 6 og Call of Duty "Gulf War" - Over 1 million spillede Fallout 76 på samme dag - Todd Howard teaser to uannoncerede Fallout-titler - Starfield story expansion kommer til efteråret - Ny Stalker 2-trailer - Udvikler på Silent Hill 2 Remake forsøger at forsikre om spillets kvalitet - Første detaljer om Nintendo Switch 2 - Tencent køber større andel i Alan Wake 2 udvikleren Remedy Entertainment Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Visit the podcast's native language site