Episode 147 - Massefyringer hos Xbox!
Arkaden - A podcast by Arkaden
Er det en katastrofe for Xbox? Ja og nej. Lyt med og hør vores tanker. I denne uge taler vi den massive fyringsrunde, der lige har været hos Xbox. Microsoft har nemlig fyret næsten 2000 mennesker fra deres gaming-afdeling. I alt er det 8% af spilafdelingen hos Xbox, der er blevet afskediget, og fyringerne berører både Xbox og Bethesda, men særligt Activision Blizzard som lige er blevet en del af Xbox familien. Vi har også besøg af to spiludviklere fra det danske Hutlihut Games, som i september sidste år gik i early access med deres nye spil Void Crew. Et spil, der allerede er blevet et ret stort hit på Steam. Vi har besøg af Game Director Daniel Windfeld Schmidt og Head of Production Benjamin Lund, der tilsammen repræsenterer både forretningsdelen og det kreative hos Hutlihut Games. Det er to fantastiske gæster. Ikke alene er deres rejse inspirerende, men de har også mange spændende perspektiver når det kommer til den globale spilbranche, og selvfølgelig også branchen her i Danmark - I skal specielt glæde jer til at høre deres perspektiv på Xbox fyringerne. Jeg tror ikke, vi kunne finde bedre personer at diskutere det med. I denne uge snakker vi om: - Xbox fyrer 1900 ansatte! - 8% af Microsofts spilafdeling fyret - Blizzard chef Mike Ybarra stopper - Ny Blizzard chef udpeget - Nyt survival-spil fra Blizzard droppet efter 6 års udvikling - Xbox gør klar til at lukke fysiske medier - Over 5000 har allerede mistet job i spilindustrien i 2024 - Riot Games fyrer 530 ansatte - Vildt PlayStation State of Play? - Nyt Sony-patent: Kan måle din puls mens du spiller - Until Dawn kommer til PS5 og PC - Fortnite og Game Pass kan komme på Apple produkter - Er Nintendo Switch 2 en nedgradering? LCD skærm i stedet for OLED - Metroid Prime 4 er langt i sin udvikling - Microsoft opnår 3 trillioner i markedsværdi - Marie Watson med skarp kritik af Copenhagen Gaming Week Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.