Anmeldelse - Dragon's Dogma 2
Arkaden - A podcast by Arkaden
Fortjener Dragon's Dogma 2 al rosen fra kritikerne? Dragon’s Dogma 2 er en Open World Action RPG udviklet og udgivet af Capcom. Spillet er derudover en efterfølger til Dragon’s Dogma fra 2012, et spil som fik okay anmeldelser, men som vigtigst af alt blev en ret stor salgssucces. I 2023 kom det frem at spillet havde solgt 7,9 millioner eksemplarer, og en efterfølger virkede derfor ikke som verdens værste idé. Alligevel er der gået hele 12 år, inden vi skulle få en 2'er. Men nu er den her. Capcom er tilbage med deres store fantasyunivers, og tilmed også instruktøren Hideaki Itsuno, der både instruerede den originale Dragon's Dogma, men også er kendt for at være instruktør på Devil May Cry-serien. Hideaki Itsuno ønskede at optimere de eksisterende mechanics fra det første spil, og genbesøge originalens mange idéer og gøre dem bedre i stedet for bare at starte forfra. Spillet har fået store roser fra kritikere verden over, og allerede 11 dage efter udgivelsen havde Dragon's Dogma 2 solgt over 2,5 millioner eksemplarer. Men hvad synes vi her i Arkaden? Er vi enige i al rosen til spillet, eller har anmelderne spist søm? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. I denne anmeldelse medvirker Morten Urup, Lau Mellemgaard Eskildsen, Mark Elsberg, Janus Hasseriis, Nicklas Egebæk Hansen og Jørgen Bjørn. Tusind tak fordi du lytter med.