Kom først til festen og 3x dit afkast

Jeg skal blankt erkende, at jeg er fan af Thomas og den måde han angriber de sociale medier. Det skal være nyt, anderledes og spændende. Kort sagt så kommer Thomas gerne først til festen. Nogle gange slutter festen hurtigt og Thomas smutter igen, men andre gange så bliver festen stor og Thomas høster 3x på at have været firstmover og derfor “top of mind” hos mange. Vi kommer også omkring danske marketing podcasts og sørme... Læs mere

Om Podcasten

Mikael Rieck fra Antphilosophy tager emnerne offline og online markedsføring, iværksætteri og drømmen om den passive indkomst under kærlig behandling. I rækken af podcasts vil du finde en masse interviews med spændende og driftige iværksættere der fortæller om deres succes, fiaskoer og ikke mindst deres erfaringer undervejs i processen. Undervejs bliver der naturligvis også talt omkring ønsket om en anden og bedre livsstil, hvordan man kan arbejde målrettet på sin personlige udvikling og naturligvis også omkring målsætning, effektivitet, fokus og energien til at nå drømmen. Går du med en lille entreprenør i maven eller vil du bare gerne have din virksomhed til at vokse endnu mere, så vil der være utallige gode råd, guides og inspiration at hente hos de mange gæster. At tjene millioner af kroner er ikke nødvendigvis lykken, men omvendt er fattigdom heller ikke noget at stræbe efter. Det er vigtigt at finde balancen i livet, leve i nuet og at værdsætte de gode ting man har omkring sig mens man arbejder på at forbedre de ting man kan.