#6 Få Det Til At Ske med Mik Thobo-Carlsen og Mindpool

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi se nærmere på, hvordan en nyudviklet, intelligent platform kan bruges til at måle på organisationers, samfunds og forretningers tavse viden. Jeg taler med Mik Thobo-Carlsen, der med en baggrund i filosofi i dag er iværksætter, direktør og medstifter af virksomheden MINDPOOL. Ejerkredsen bag Mindpool består af Bjarke Ingels og Nicolaj Coster-Waldau. Virksomheden er helt nystiftet og står overfor at implementere banebrydende metoder til at høste, undersøge og analysere data fra organisationens kollektive intelligens. En viden, der kan bruges til at hjælpe ledere og organisationer til at træffe bedre beslutninger. Beslutninger, der kan igangsætte ændringer i adfærd, der igen bidrager til at få forandringer til at ske på en mere værdiskabende måde.Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keys:Guy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer 

Om Podcasten

Adfærdsledelse på lyd er Danmarks første podcast om adfærdsledelse. Det handler om, hvordan du går fra intention til handling og får forandringer til at ske i dit liv og din organisation. Henrik Dresbøll er vært og inviterer nogle af Danmarks bedste, sjoveste, skøreste og mest effektive mennesker i studiet for at høre, hvordan de får det til at ske. Varige og effektive forandringer er målet. Ændring af adfærd og design af mikrohandlinger er midlet. Og sammen får vi det til at ske. Det her er adfærdsledelse på lyd. Velkommen til. Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keysGuy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer