#39 Få Det Til At Ske med Christian Bason

Hvad sker der, når specialister i anvendelsen af designtænkningen tager deres egen medicin og laver en radikal forandring af egen organisering? I denne episode af podcastserien Adfærdsledelse på lyd taler Henrik Dresbøll med Christian Bason. Christian er direktør for Dansk Design Center. De taler om, hvordan Christian og hans team organiserer sig på en ny måde omkring et samlet menneskesyn, der gennemsyrer følelser, tanker og handlinger i hverdagens svar på opgaver, drift og forandringer. Eksperimenterne giver læring og effekt: Problemerne bliver løst tættere på opgaven, bemandingen er flydende og dynamisk, produktiviteten er øget markant, og arbejdsmåden, beslutningshastigheden og kvaliteten af beslutningerne er gået op. Lyt med og bliv inspireret til, hvordan du selv kan få det til at ske i din organisation, når Christian og Henrik taler sig gennem deres spændende case. 

Om Podcasten

Adfærdsledelse på lyd er Danmarks første podcast om adfærdsledelse. Det handler om, hvordan du går fra intention til handling og får forandringer til at ske i dit liv og din organisation. Henrik Dresbøll er vært og inviterer nogle af Danmarks bedste, sjoveste, skøreste og mest effektive mennesker i studiet for at høre, hvordan de får det til at ske. Varige og effektive forandringer er målet. Ændring af adfærd og design af mikrohandlinger er midlet. Og sammen får vi det til at ske. Det her er adfærdsledelse på lyd. Velkommen til. Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keysGuy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer