4. division: Hvad kan man kræve af en oversætter? Og hvordan ældes vi? - 5. mar 2021

4. division - A podcast by DR - Fridays

Categories:

Amanda Gormans digtoplæsning ved Joe Bidens indsættelse som præsident vakte stor opsigt, og hendes digtsamling er derfor ved at blive oversat i store dele af verden. Men i Holland har processen ikke været problemfri: Oversætteren er non-binær og hvid, og efter forlagets eget udsagn efterspurgt af Gorman selv. Men det var ikke godt nok, og den hollandske oversætter har trukket sig efter kritik. Hvad kan vi kræve af vores oversættere? Mennesket har altid jagtet evig ungdom. Eller i det mindste en stopklods mod alderdom. En ny bog dykker ned i videnskabens lange kamp mod aldring, som forfatteren selv kalder for en af menneskehedens største gåder. Vi får besøg af forfatteren og taler om, hvad det vil sige at blive gammel. Vi skal blandt meget andet også forbi en aktuel bevægelse blandt tyske skuespillere, Youtube-psykologen Jordan Petersons nye bog og en såkaldt 'foxificering' af det britiske medielandskab. Værter: Adam Holm, Cecilie Nielsen og Mikael Jalving.

Visit the podcast's native language site