Bjarne Corydon - karma er en afslappende tanke for en swiftie
10-20-30 - A podcast by DR

Categories:
Han er vild med stærke kvinder - både i musik og politik. Og selvom Bjarne Corydon er kendt som en kølig type, bliver han meget hurtigt rørt, når der kommer musik på med sårbare, selvretfærdige tekster. Den tidligere finansminister og nuværende chefredaktør lærte som barn at tilpasse sig sin mors psykiske problemer, og tjente sorte penge sammen med sin håndværker-far. Nu tager Bjarne os med ind i barndomshjemmet, hvor han og faren bestiller klassisk musik i kuponhæfter. Videre til ungdomshyblen i Aarhus, hvor han finder lykken og bliver stor fan af U2. Vi ender på Christiansborg, hvor Bjarne kæmper for at få den første kvindelige statsminister valgt, mens han har sin fjerde baby bundet på maven og lytter til Sinéad O'Connor. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Valdemar Stauning Lyddesigner: Frederik Ludwigs Redaktør: Kasper Overby